Hos os

Hos Naturglade Økobørn er der tid til fordybelse, nærvær, trivsel og læring. Hvert enkelt barn har mulighed for at udvikle sig individuelt idet der er tid til at hjælpe det enkelte barn videre. Det gør vi igennem motorik, sociale kompetancer, sprog, natur, kultur og personlig udvikling.

Hos mig er alle med til de daglige rutiner, såsom at lave maden, dække bord og rydde op. På regnvejrs dage laver vi f. eks. pizza-snegle, laver havregrynskugler eller andet hjemlig hygge. Andre dage går vi en tur på bondegården, til gadekæret, på besøg hos andre private pasningsordninger, eller andre udflugter hvor vi tit har madpakker med. Vi tager også af og til, til Roskilde hvor vi f. eks. besøger biblioteket, tager i folketeateret, fodrer ænder eller finder en lækker legeplads. Eller vi hygger bare hjemme i gårdhaven hvor der er rig mulighed for udfoldelse med legehus, sandkasse, legeskib, gyngestativ, masser af køretøj og meget mere.
 

Opskrift på fantastiske havregrynskugler:

70 g dadler uden sten

2 1/2 dl økologiske havregryn

1 dl kokosmel

3 spsk økologisk rørsukker

10 g ren kakao

1 tsk vaniliesukker

1 dl stærk kaffe

evt kokos til at trille kuglerne i

Dadlerne blendes, og alle de andre tørre ingredienser tilsættes lidt efter lidt mens der blendes ind imellem. Til sidst tilsættes kaffen lidt ad gangen, mens der blendes. Massen stilles på køl en halv times tid, så er kuglerne nemmere at trille.

God fornøjelse:-)
 
 
 
 
 
Monica  | Tlf.: 26907151